Vilde eventyr gennem leg

Kreativitet
132u.jpg

Børn har nogle fantastiske kreative hjerner, og der ikke det eventyr eller den krøllede historie, de kan finde på. Børn er dygtige til at drømme sig ind i en anden verden, hvor intet er sort/hvidt, og hvor det på alle måder er både sjovt og underholdende at være. Så hvorfor ikke gøre gå i barndom og drømme derud af? Leg alt hvad du kan uden regler og oplev, hvordan du kan se verden fra en helt anden side – alene ved at bruge din fantasi.

kreativ

Fantasi gør børnene kloge

Hvis du har børn, ved du formentlig allerede, hvordan fantasien kan stikke helt af med dem. Den ene dag spiser din datter aftensmad med prinsesser, og næste dag skal hun i skole med sin usynlige ven. Måske har hun også kysset en drage, samtidig med at storebror har prøvet at bekæmpe den med sit usynlige sværd. 

Det er særligt børn i alderen 3 til 5 år, som er rigtigt fantasifulde, og som også er gode til at leve sig ind i fantasiens verden. Og børnene bliver faktisk kloge af deres fantasier. Det er nemlig et tegn på, at de sagtens kan skelne mellem virkelighed og fantasi. Desuden kan de lære at udtrykke følelser gennem roller, de skaber, og meget fantasifulde børn bliver desuden ofte meget kreative og idérige som voksne.

Leg med

Har du børn tæt på dig, eller har dine venner eller søskende børn, så sørg for så ofte som muligt at lege med på deres lege. Leg, at rutsjebanen er et rumskib, og at du flyver gennem luften. Sig ja tak til morgenmad med supermand. Lad som om du den onde stedmor, eller lad dig lukke inde som Rapunzel på slottet. 

Det er sundt at parkere voksenlivets mange forpligtelser, bekymringer og beslutninger for en stund og blot give sig hen til det at lege. Og nyd så hvor meget krydderi børn ellers kan sætte på en helt almindelig grå leverpostejsmandag. Følg børnenes retningslinjer, når de meget specifikt fortæller dig, hvad du skal sige, og hvad du skal gøre. Med andre ord: Vær barn for en dag – og helst så ofte, som det er muligt.

karriere

Fantasifuld hverdag

Og husk så også selv at være fantasifuld i din hverdag. Drøm dig til magiske steder i verden, selvom du blot ligger på sofaen på en regnvåd onsdag. Vær kreativ i din indretning, hvor ingen regler gælder. Hav det sjovt og læg ikke bånd på dig selv, medmindre du sidder i en professionel situation, hvor det ville være upassende.

Du kan sagtens inkorporere børnenes kreative mentalitet i et voksenliv, uden at det samtidig betyder, at du går på kompromis med en seriøs karriere eller et højtstående job. Der er altid plads til leg og kreativitet, og dermed skaber du de vildeste forudsætninger for at opnå eventyr hver eneste dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *