Content Marketing Ideer Til Tech Nørder

3 år siden |  0 comments  |  Som arbejdsgiver

Hvis du har fulgt bare en lille smule med i internetbranchen det sidste års tid, så har du sikkert også hørt at content marketing er det helt nye store emne som alle taler om og som alle har en eller anden mening om. Har du en tech-hjemmeside skal du da også med på content marketing bølgen, og derfor får du her nogle gode ideer til hvad du kan lave af content marketing.

Hvad er content marketing egentlig


Før vi går videre til ideerne er det nok også meget godt at vide hvad content marketing er. Der er nemligt mange forskellige opfattelser af hvad det dækker over, og også nogle der helt har misforstået det.

Men altså, content marketing betyder jo, oversat til dansk, indholdsmarkedsføring, og det er simpelthen markedsføring ved hjælp af indhold. Tidligere har markedsføring jo været noget man gjorde udadvendt. Man havde måske nogle produkter eller nogle budskaber man gerne ville ud med, og så sørgede man ellers for at få dem ud til folk. Måden man fik det ud på har ændret sig lidt, fra massekommunikation til mere individuel og målrettet marketing, men der har altid været tale om push marketing hvor man har forsøgt at give sit budskab til de mulige kunder.

Det er noget andet med content marketing. Her sørger man for at lave indhold der er godt, og tiltrækker kunder på den måde. Her er tanken så at hvis først kunderne kommer til din side fordi du har noget de synes er interessant, så vil de også gerne købe dine produkter. På den måde er markedsføring altså gået fra outbound til inbound, fra at man pådutter folk noget til at man lokker dem ind i butikken.

Nå, men nok om det. Nu kommer der nemlig her nogle ideer til hvordan du som tech nørd kan lave noget fedt content marketing.

Produktgennemgange


En god produktgennemgang er hverken ny eller revolutionerende, men det er stadig rigtig spændende at se en grundig gennemgang af den nyeste smarte telefon eller af en anden sej gadget. De fleste produktgennemgange findes også på engelsk, så har du mulighed for at gøre det på dansk er der et stort potentielt marked der.

Gør det selv vejledninger




Der er rigtig mange mennesker der bruger video til at finde ud af hvordan man gør tingene. Det kan være søgninger som "hvordan bygger jeg en computer" til "hvordan renser jeg min telefonskærm" eller "hvordan konverterer jeg et billede fra jpg til gif". Fælles for alle disse er at der er et utal af muligheder for at lave noget rigtig godt indhold som en masse mennesker vil få brug for. Du kommer til at fremstå som en ekspert, du giver brugeren en rigtig god viden - og så er det bare rigtig sjovt at lave den slags videoer.

Gør noget uventet


En af de største successer inden for content markering er "Will It Blend". Det er et amerikansk blenderfirma som har fået den fantatiske ide at tage deres bedste blender og så køre så mange ting igennem den som muligt for at se om det kan blive blendet. Det er både en iPhone, en haveslange, legetøj og alt muligt andet der kommer en tur igennem blenderen, og (måske til stor overraskelse) er det faktisk det meste af det som bliver blendet godt og grundigt sammen. Videoerne er fantastiske at se, og selvfølgelig tænker man da straks på videoerne og firmaet bag næste gang man skal have en ny blender.

Det der gør videoerne til sådan en stor succes er at de gør noget overraskende. Hvem havde troet at nogen ved sine fulde fem ville blende en iPhone? Så læg de små grå i blød og se om ikke også du kan komme med en god ide til en måde hvorpå din content marketing kan blive lidt mere overraskende.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :